FAQ

Her kan du kan du få svar på dine spørgsmål.

Hvis du har andre spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. 

Generelt

Hvad er CampBoxi?

CampBoxi er fleksible og universelle camper box løsninger, og tagtelte der gør det nemt at sove, lave mad og tage på eventyr – uden at bygge bilen om permanent.

Hvad adskiller CampBoxi fra traditionelle camper-løsninger?

Den største forskel er, at CampBoxi er skabt til fleksibilitet, hvor traditionelle camper-løsninger ofte er faste og permanente.

Traditionelle camper-opbygninger kræver typisk ombygning af bilen, fast installation og er ofte bundet til én bestemt bil. CampBoxi er derimod udviklet som flytbare og modulopbyggede løsninger, der kan bruges i hverdagsbilen og nemt tages ud igen.

Med CampBoxi kan du:

  • bruge samme bil til både hverdag og eventyr
  • flytte løsningen mellem forskellige biler over tid
  • kombinere campervan-moduler og tagtelte efter behov
  • undgå permanente ændringer og store ombygninger

Derudover er CampBoxi designet med fokus på enkel opsætning, komfort og funktion, så camping ikke kræver lang forberedelse eller specialviden.

Kort sagt henvender CampBoxi sig til dem, der ønsker frihed, fleksibilitet og komfort, uden at skulle investere i en dedikeret camper eller binde sig permanent til én løsning.

Hvorfor hedder det CampBoxi – og hvad er idéen bag?

Navnet CampBoxi er sammensat af tre elementer:

Camp

Henviser til camping, outdoor-liv og friheden ved at kunne tage afsted spontant – uanset om du camperer i bilen eller sover i et tagtelt.

Box

Refererer til de modulopbyggede løsninger, som CampBoxi er bygget op omkring – både campervan-moduler i bilen og kompakte, funktionelle tagtelte på taget.

i

”i’et” symboliserer intelligent og fleksibel brug, men er også tilføjet for at give navnet et ekstra touch og gøre det nemmere at huske.

Samlet står CampBoxi for enkel, fleksibel camping, hvor du ikke er bundet til én bil eller én måde at rejse på.

Skal jeg have en campervan for at bruge CampBoxi?

Nej. CampBoxi er udviklet til almindelige hverdagsbiler som stationcars, SUV’er, crossovers og elbiler.

Er CampBoxi et dansk brand?

Ja – CampBoxi er udviklet i Danmark med fokus på fleksibilitet, funktion og kvalitet.

Har I et showroom?

Vi har ikke et traditionelt showroom, men tilbyder grundig rådgivning, billeder, mål og 14 dages returret, så du kan handle trygt online.

Tagtelte

Hvad er et tagtelt – og hvem er det egnet til?

Et tagtelt er et telt, der monteres ovenpå bilen og giver dig en hævet, komfortabel soveplads.

Tagtelte er ideelle for dig, der ønsker hurtig opsætning, god komfort og maksimal fleksibilitet, uden at fylde bilen op indvendigt.

CampBoxi tagtelte er velegnede til både:

  • Weekendture
  • Roadtrips og længere rejser
  • Hverdagsbiler, SUV’er og elbiler
Passer CampBoxi tagtelte til min bil?

CampBoxi tagtelte kan monteres pånæsten alle biler, så længe bilen har tagbøjler eller roof rack på taget.
Det er vigtigt at den dynamiske taglast – altså den maksimale vægt bilen og tagbøjlerne må bære under kørsel – overholdes.

Den dynamiske taglast er sat lavere, fordi bilen skal forblive stabil under kørsel, og fordi vindmodstand, opbremsning og svingbelastning påvirker taget markant.

Når bilen holder stille, gælder der derimod den statiske taglast, som typisk er væsentligt højere end den dynamiske. Det betyder, at taget og tagbøjlerne ofte kan bære langt mere vægt (ca. 4-5 gange mere end den dynamiske vægt), når du camperer, end den angivne maksimale vægt under kørsel.

Du kan læse mere om forskellen på dynamisk og statisk taglast i afsnittet længere nede på siden.

Du kan skrive til vores trænet Chat assistent i live chatten, som kan svarer dig godt på dette.

Et lille tip:
Du kan altid tage tagteltets længde og bredde dimensioner, og prøve at lægge et målebånd på bilen - Så kan du få en fornemmelse af hvor meget tagteltet kommer til at fylde.

Kan tagtelte bruges på elbiler?

Ja, tagtelte kan sagtens bruges på elbiler. Du skal blot sikre dig, at bilens maksimale taglast overholdes. Oplysningerne findes i bilens manual eller på nettet.

Når bilen holder stille, kan tagteltet normalt belastes mere (statiske vægt), hvilket gør tagtelte velegnede til overnatning – også på elbiler.

Du kan læse mere om Dynamisk og Statisk vægt længere nede.

Er du i tvivl, hjælper vi gerne med at vurdere, om et CampBoxi tagtelt passer til netop din elbil.

Kan jeg selv montere et tagtelt?

Ja. De fleste vælger selv at montere deres tagtelt.

Vi anbefaler dog, at man er to personer, da tagteltet er tungt og lettere at håndtere sammen.

Alt nødvendigt monteringsudstyr følger med.

Er madrassen og kondensmåtten inkluderet i tagteltet?

Ja CampBoxi tagtelte leveres komplet med madras, så du får en komfortabel soveplads fra første tur uden ekstra udstyr.

Madrasdetaljer (standard i tagteltene):


  • Den medfølgende madras har en tykkelse på omkring 6 cm med premium skum i høj densitet, som er designet til at give en god balance mellem blød komfort og fast støtte — præcis det, der gør en tagteltmadras behagelig at sove på i flere nætter.

  • Madrassen er betrukket med slidstærkt, åndbart materiale, der er behageligt mod huden og nemt at holde rent.

  • Under madrassen ligger en 10 mm kondensmåtte, som hjælper med at reducere fugt og øge komforten under hele turen.

Det betyder, at du med det samme får en løsning, der både er komfortabel nok til weekendture og støttende nok til længere roadtrips — uden at skulle købe ekstra madrasser eller topmadrasser, medmindre du ønsker endnu mere personlig komfort.

Hvad er inkluderet med CampBoxi tagteltene?

Alle CampBoxi tagtelte leveres som en komplet og klar-til-brug løsning, så du kan tage på tur uden at skulle købe ekstra basisudstyr.

Som standard er følgende inkluderet:

  • Integreret madras
    En komfortabel madras på ca. 6 cm i høj-densitets skum, der giver god støtte og komfort – også over flere nætter.
  • Kondensmåtte under madrassen
    Hjælper med at reducere fugt og forbedrer sovekomforten, især ved skiftende temperaturer.
  • Indbygget stige
    Justerbar stige, så du nemt kan komme ind og ud af tagteltet, uanset bilens højde.
  • Monteringsbeslag
    Alt nødvendigt beslag til montering på tagbøjler eller roof rack er inkluderet.
  • Myggenet og ventilationsåbninger
    Sikrer god udluftning og komfort – uden ubudne gæster.
  • Overtræk / hard shell (afhængigt af model)
    Beskytter teltet under kørsel og giver en robust og aerodynamisk løsning.

Udover dette udstyr standard udstyr, er der ofte mere inkluderet i vores tagtelte, som f.eks. LED lys, skoholdere m.m.
Det kan du læse mere om på produkt siderne.

CampBoxi tagtelte er udviklet, så du får en funktionel, komfortabel og gennemtænkt løsning fra start, men mange vælger naturligvis at supplere med eget sengetøj eller ekstra tilbehør for personlig komfort.

Hvad er forskellen på dynamisk og statisk taglast?

Det er et meget vigtigt – og ofte misforstået – punkt.

Dynamisk taglast

  • Den vægt bilen må have på taget under kørsel
  • Omfatter tagtelt + tagbøjler
  • Denne grænse må helst ikke overskrides.

Statisk taglast

  • Den vægt taget kan bære, når bilen holder stille
  • Er typisk 4-5 gange højere end den dynamiske taglast
  • Dækker vægten af tagtelt + personer, der sover i teltet

👉 Derfor kan mange biler – også elbiler – sagtens bære et tagtelt med personer i, selvom den dynamiske taglast virker lav.

Er det sikkert at sove i et tagtelt?

Ja. Når tagteltet er korrekt monteret og bilens taglast overholdes, er det helt sikkert at sove i et tagtelt.

CampBoxi tagtelte er designet til at fordele vægten jævnt og bruges sammen med godkendte tagbøjler eller roof racks.

Hvornår modtager jeg min ordre?

Vi arbejder hurtigt på at afsende din ordre så hurtigt som muligt. Når din ordre er afsendt, modtager du en mail med yderligere oplysninger. Leveringstider varierer afhængigt af din lokation.

Hvor lang tid tager det at slå et tagtelt op?

Afhængigt af model tager det typisk ca. 30 sekunder - 3 minutter at slå et CampBoxi tagtelt op – og ca. at pakke sammen igen.
(Når man prøver det de første gange kan det selvfølgelig godt tage lidt flere minutter).

Det gør tagteltet ideelt til både spontane stop og planlagte overnatninger.

Hvor komfortabelt er det at sove i et tagtelt?

CampBoxi tagtelte leveres med en ca. 6–7 cm tyk madras i høj-densitets skum, som giver god støtte og komfort – også over flere nætter.

At sove i et tagtelt, giver også en anden form for hygge og tryghed når man ligger oppe i sin egen "lille" hule.

Mange oplever komforten som bedre end traditionelle telte, da sovefladen er plan, hævet fra jorden og beskyttet mod kulde, fugt, insekter og andre små kryp.

Kan jeg have sengetøj liggende i tagteltet under kørsel?

Som udgangspunkt nej. CampBoxi tagtelte er designet så aerodynamiske og kompakte som muligt, når de er klappet sammen.

For at sikre korrekt lukning, lav vindmodstand og stabil kørsel anbefales det derfor, at løst sengetøj, puder og dyner fjernes, inden tagteltet lukkes og bilen køres.

Den indbyggede madras bliver naturligvis liggende i tagteltet, da den er en del af konstruktionen.

Kan tagtelte bruges hele året?

Ja. CampBoxi tagtelte kan bruges året rundt.

Komforten afhænger af:

  • temperatur
  • påklædning
  • evt. ekstra isolering eller sovepose

Mange bruger tagteltet både forår, sommer og efterår – og nogle også om vinteren.

Skal jeg tage tagteltet af bilen, når jeg ikke bruger det?

Det er ikke nødvendigt, da det er lavet til outdoor og kan derfor sagtens blive på bilen hele året rundt. m
Men nogle vælger at tage det af for:

  • lavere brændstof-/energiforbrug
  • lavere vindstøj
  • Længere holdbarhed

Tagteltet kan nemt af- og påmonteres igen.

Camper Box

Hvad er en CampBoxi Camper Box?

En CampBoxi Camper box er en løsning, der gør det muligt at lave en stabil soveplads i bagagerummet – uden at bygge bilen om permanent, med

CampBoxi findes i forskellige typer, alt efter behov:

  • CampBoxi Unifit er en universel, justerbar sengeramme, som kan tilpasses i både længde, højde og bredde og passer i næsten alle biltyper. Den fylder minimalt og er lavet til dig, der primært vil have en fleksibel soveplatform.

  • CampBoxi KitchenFit er en mere alt-i-én camper box løsning, hvor du får en stor soveplads, køkken og praktiske funktioner/opbevaring samlet i én løsning.

Fælles for CampBoxi Camper Box-løsningerne er, at de er designet til hverdagsbiler og gør camping enkelt, fleksibelt og flytbart – så du kan tage på tur uden faste installationer.

Passer CampBoxi Camper Box løsningerne til min bil – også elbiler?

CampBoxi Camper Box løsningerne er udviklet til at passe i langt de fleste hverdagsbiler, herunder Hatchback, stationcars, SUV’er, crossovers og elbiler osv.
Det er bagagerummets mål, der er afgørende – ikke bilmærket eller drivlinjen.

På hver produktside finder du præcise mål, som kan sammenlignes med dit bagagerum.
De vigtigste mål er:

  • Bredden mellem hjulkasserne i bagagerummet.
  • Dybden op til bagsæderne i bagagerummet
  • Længden fra bagklap til bagsiden af forsæderne (når de er kørt frem).

Er du i tvivl, hjælper vi gerne – fx ud fra mål eller et billede af bagagerummet.
Du kan skrive til vores trænet Chat assistent i live chatten, som kan svarer dig godt på dette.

En CampBoxi Camper Box kræver ingen fast montering og kan derfor uden problemer bruges i elbiler, uden indgreb i bilen.

Skal Camper Boxen fastmonteres?

Nej. CampBoxi kræver ingen boring eller permanent montering. Boxen/sengerammen placeres i bagagerummet og kan nemt tages ud igen.

Der følger normalt spændestropper med, hvor du kan fastegøre Camper Boxen til bilens hængsler, så den står mere fast.

Hvor lang tid tager det at installere en Camper box?

Typisk 1–5 minutter, afhængigt af model og bil.

CampBoxi Camper box løsningerne er bygget meget simple, og det er derfor hurtigt og nemt at sætte op/gøre klar.

Kan én person håndtere en Camper Box alene?

Ja, Begge CampBoxi Camper Box løsninger kan håndteres af én person, men det er nemmest at være to om CampBoxi KitchenFit.

Vægten fremgår altid af den enkelte produktside.

Kan jeg stadig bruge bilen til hverdag når Camper Boxen er i bilen?

Ja. CampBoxi Camper Box løsninger er designet til, at bilen stadig kan bruges som almindelig hverdagsbil. Når sovepladsen ikke er i brug, foldes eller trækkes sengerammen nemt ind, så løsningen kun optager plads i selve bagagerummet.

Det betyder, at du fortsat kan:

  • bruge bilen til arbejde og indkøb
  • have bagsæderne i normal position
  • pakke barnevogn, tasker eller andet udstyr i bagagerummet

Når du vil campere, tager det kun få minutter at folde sengen ud igen. På den måde slipper du for permanente ombygninger og kan kombinere hverdag og eventyr i samme bil.

Kan jeg flytte Camper Boxen til en anden bil senere?

Ja. Så længe målene passer, kan CampBoxi vores Camper Box løsninger bruges i næsten alle biler.

Hvor komfortabelt er det at sove på en CampBoxi Camper Box?

CampBoxi er designet med fokus på en plan og stabil soveflade. Komforten afhænger af valgt madras, og mange vælger at supplere med egen madras eller vores CampBoxi LUX 10 madras som passer helt perfekt til, og har virkelig høj ligge komfort.

Kan CampBoxi Camper Box bruges hele året?

Ja. CampBoxi Camper Box kan bruges året rundt. Komforten afhænger selvfølgelig af temperatur, påklædning og øvrigt udstyr.

Markiser

Hvilke typer markiser tilbyder CampBoxi?

CampBoxi tilbyder to forskellige markiser, som dækker forskellige behov:

  • CampBoxi Uni-markise (træk-ud markise)
    En klassisk og kompakt markise, der trækkes lige ud fra bilen og giver hurtig skygge og læ.

  • CampBoxi 270° markise
    En større markise, der folder sig rundt om siden og bagenden af bilen og giver markant mere overdækning.
Hvad er forskellen på Uni-markisen og 270° markisen?

Den primære forskel er størrelse, overdækning og anvendelse.

  • Uni-markisen er ideel til korte stop, pauser og madlavning og er hurtig at slå op.

  • 270° markisen er oplagt til længere ophold, basecamp og rejser, hvor man ønsker maksimal overdækning omkring bilen, og den er også hurtig at slå ud og ind igen.

Begge markiser er lavet til outdoor-brug og kan bruges på næsten alle biltyper.

Passer CampBoxi markiser til min bil?

Ja. Begge CampBoxi markiser er universelle og kan monteres på næsten alle biler, der har tagbøjler, tagræling eller roof rack.

Det er ikke bilmærket, men monteringsmuligheden og taglasten, der er afgørende.

Du kan se mere om hvordan de specifikt skal monteres inde på produktsiderne.

Du kan skrive til vores trænet Chat assistent i live chatten, som kan svarer dig godt på dette.

Hvordan monteres CampBoxi markiser?

Markiserne monteres på tagbøjler, tagræling eller roof rack ved hjælp af de medfølgende beslag.

Der kræves ingen boring i bilen

Du kan se mere om hvordan de monteres inde på produktsiderne.

Kan jeg selv montere markisen?

Ja. De fleste kan selv montere markisen med almindeligt værktøj.

Vi anbefaler dog at være to personer, da markisen er nemmere at håndtere sammen.

Monteringen er ret simpel, og du kan se en vejledning inde på produktsiderne, eller kontakte os ved spørgsmål.

Hvor lang tid tager det at slå markisen op?
  • Uni-markise: ca. 1–2 minutter
  • 270° markise: ca. 2–3 minutter

Begge er hurtige at pakke sammen igen.

Du kan se videoer/vejledning inde på produktsiderne.

Kan én person slå markisen op?

Ja.

  • Uni-markisen kan nemt håndteres af én person.
  • 270° markisen kan også slås op af én person, men ved blæsevejr anbefales det at være to.

    Se hvordan inde på Produktsiderne.
Er CampBoxi markiser vandtætte?

Markiserne er lavet i vandafvisende materialer, som giver god beskyttelse mod sol og let til moderat regn.

Ved kraftig regn eller blæst anbefales det altid at pakke markisen sammen, eller som minimum at fastgøre den godt til stabile ting, som bildæk, et træ eller lign.

Kan markiserne bruges i blæsevejr?

Let-middel styrke vind er normalt ikke et problem, men ved kraftig vind bør markisen ikke være slået ud, da vindbelastning kan beskadige både markise og beslag.
som minimum bør de fastgøres godt til stabile ting, som bildæk, et træ eller lign.

Fylder markiserne meget under kørsel?

Nej. Begge markiser opbevares i en robust og kompakt kasse/pose, som monteres langs bilens tag og giver minimal ekstra vindmodstand.

Kan markiserne kombineres med tagtelt?

Ja. Både Uni-markisen og 270° markisen kan kombineres med tagtelt, så længe der er plads på taget.
Normalt stikker markiserne lidt udover siden af bilen, og derfor er der god plads til tagteltet på hele bilens tag.

Hvad følger med, når jeg køber en CampBoxi markise?

Markiserne leveres som komplette løsninger, inkl.:

  • selve markisen
  • stænger som kan justeres i højden.
  • opbevaringskasse/pose
  • monteringsbeslag
  • Led lys skinner

Evt. ekstraudstyr fremgår altid af produktsiden.

Tilbehør og Madrasser

Hvilket tilbehør tilbyder CampBoxi?

Lige nu tilbyder CampBoxi CampBoxi LUX 10, som er en selvoppustelig luksusmadras til brug i næsten alle biler.

Udvalget af tilbehør vil løbende blive udvidet med flere produkter, der passer til CampBoxi-løsningerne.

Hvad er CampBoxi LUX 10?

CampBoxi LUX 10 er en selvoppustelig madras, udviklet til at give ekstra komfort, når du sover i bilen – enten direkte i bagagerummet eller oven på en CampBoxi Camper Box.

Den er 10cm tyk og er en blanding af skum og luft, så man både får en høj ligge komfort og man kan pakke den ned i en kompakt pose, så den ikke fylder så meget.

Hvordan fungerer den selvoppustelige funktion?

Når ventilerne åbnes, trækker madrassen automatisk luft ind og folder sig ud.

Du kan selv justere fastheden ved at puste lidt ekstra luft i eller lukke luft ud, så madrassen passer til din personlige komfort.

Når du skal have luften ud igen, kan du vende ventilerne om, så der kun kan komme luft ud af madrassen, og det er derfor nemmere at tømme luften ud og pakke den sammen.

Du kan se vejledningsvideoer på produktsiden.

Kan CampBoxi LUX 10 bruges sammen med en CampBoxi Camper Box?

Ja. CampBoxi LUX 10 er velegnet som komfortopgradering oven på både CampBoxi Unifit og KitchenFit.

Kan madrassen også bruges uden en CampBoxi Camper Box?

Ja. Madrassen kan sagtens bruges direkte i bagagerummet (den er skræddersyet til dette), i telt eller til andre outdoor-formål.

Er CampBoxi LUX 10 komfortabel nok til flere nætter?

Ja. Med sin 10 cm tykkelse og mulighed for at justere fastheden er CampBoxi LUX 10 velegnet til både korte ture og længere ophold.

Vi har bl.a. selv brugt den på en 3 ugers Europatur i vores egen hverdagsbil - og vi sov komfortabelt alle nætter.

Bestilling, levering og retur

Hvordan bestiller jeg et CampBoxi-produkt?

Du bestiller direkte via CampBoxi-webshoppen. Når ordren er gennemført, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail.

Hvilke betalingsmetoder kan jeg bruge?

De tilgængelige betalingsmetoder fremgår altid i checkout.

Beløbet trækkes i forbindelse med afsendelse, afhængigt af den valgte betalingsløsning.

Hvor lang leveringstid er der?

Leveringstiden fremgår altid tydeligt på den enkelte produktside.

Normalt er leveringstiden 2-5 hverdage.

Ved forudbestillinger er der angivet en forventet leveringsperiode, som opdateres løbende.

Sender I fra lager eller udlandet?

Vores produkter sendes fra vores lager i Skanderborg, og leveres indenfor 2-5 hverdage.

Du har også mulighed for at afhente produktet selv på vores lager.
Hvis du ønsker at hente selv, bedes du at kontakte os.

Kan jeg forudbestille CampBoxi-produkter?

Ja. Ved forudbestilling reserverer du din enhed fra næste batch.

Det er en god måde at sikre sig produkter, der produceres i begrænsede mængder.

Hvornår bliver jeg trukket for pengene?

Afhængigt af betalingsmetode bliver beløbet trukket i forbindelse med afsendelse af ordren.

Ved forudbestillinger bliver beløbet automatisk trukket efter 7 dage af vores betalingssystem. Hvis betalingssystemet ikke gør dette, vil vi skulle opkræve pengene igen via en faktura eller en anden betalingsmetode.

Hvis du fortryder dette kan du altid få refunderet pengene, og bestille på et andet tidspunkt.

Får jeg et trackingnummer?

Ja. Når din ordre afsendes, modtager du et trackingnummer, så du kan følge leveringen.

Hvad hvis min ordre bliver forsinket?

Hvis der opstår forsinkelser, informerer vi dig hurtigst muligt pr. e-mail med en statusopdatering.
Hvis det skulle ske at vi ikke gør dette, er du meget velkommen til at skrive til os, og spørge hvad status på din pakke er.

Hvad hvis produktet ikke passer til min bil?

Du har 14 dages returret, så længe produktet returneres i samme stand og emballage, som det blev modtaget.

Du kan læste mere om dette på vores "Returnering" side.

Hvordan returnerer jeg et produkt?

Kontakt os pr. e-mail, inden du returnerer produktet, så vi kan hjælpe med korrekt returprocedure.

Hvem betaler for returfragten?

Som udgangspunkt betales returfragten af kunden, medmindre andet er aftalt.

Hvornår får jeg mine penge retur?

Når vi har modtaget og godkendt returneringen, refunderes beløbet hurtigst muligt til den oprindelige betalingsmetode.

Kan jeg ændre eller annullere min ordre?

Hvis din ordre endnu ikke er afsendt, kan den i mange tilfælde ændres eller annulleres.

Kontakt os hurtigst muligt, så ser vi på det.

Support og Hjælp

Kan I hjælpe mig med at vælge den rigtige CampBoxi-løsning?

Ja. Vi hjælper gerne med at finde den løsning, der passer bedst til din bil og dit behov.

Jo mere information du kan give (fx biltype, mål eller billeder), jo bedre kan vi rådgive dig.

Du kan kontakte os HER.

Hvordan kontakter jeg jer?

Du kan kontakte os via e-mail eller kontaktformularen på hjemmesiden.
Vi kan give det bedste og mest fyldestgørende svar på e-mail.

Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt på alle henvendelser.

Hvad er den bedste måde at få hjælp på?

Den bedste og hurtigste måde at få hjælp på afhænger af, hvilket CampBoxi-produkt dit spørgsmål handler om. Jo mere relevant information du kan give fra start, jo nemmere er det for os at hjælpe dig præcist.

Hvis dit spørgsmål handler om CampBoxi Camper Box:

Hjælp os gerne med:

  • bilens mærke og model
  • mål på bagagerummet (eller et billede)
  • hvilken CampBoxi Camper Box du overvejer

Det gør det muligt for os at vurdere pasformen korrekt.

Hvis dit spørgsmål handler om tagtelte:

Oplys gerne:

  • bilens mærke og model
  • om du har tagbøjler eller roof rack
  • bilens maksimale taglast (hvis du kender den)

Så kan vi vurdere kompatibilitet og rådgive korrekt.

Hvis dit spørgsmål handler om markiser:

Her er det især relevant at vide:

  • hvilken bil du har
  • hvilken type tagbøjler eller roof rack
  • om markisen skal kombineres med tagtelt

Generelt gælder det, at billeder og konkrete mål gør rådgivningen både hurtigere og mere præcis. Vi hjælper gerne – både før og efter køb.

Kan jeg få hjælp til montering?

Som det er lige nu hjælper vi desværre ikke med montering af vores produkter af flere grunde som f.eks.:
- Så kan nemmere holde udgifterne/priserne nede
- Vi har ikke et showroom i øjeblikket hvor vi står "klar" til dette.
- Min. 95% af kunder klarer dette selv ved hjælp fra en ven, familiemedlem, kæreste eller lign.
- Vores produkter er simple at installere.

Hvor hurtigt svarer I?

Vi bestræber os på at svare hurtigst muligt, men svartiden kan variere i travle perioder.

Vi vender altid tilbage, så snart vi kan.

Normalt er svartiden indenfor 12 timer, men det kan variere.

Har I et showroom eller mulighed for fremvisning?

Vi har ikke et traditionelt showroom.

I stedet tilbyder vi grundig rådgivning, tydelige mål på produktsiderne og 14 dages returret, så du kan handle trygt online.

Ekstra / afsluttende spørgsmål

Er CampBoxi pengene værd?

CampBoxi er udviklet til at kunne bruges i mange år og ofte i flere biler.

I stedet for en permanent ombygning får du en fleksibel løsning, som kan tilpasses dit behov og tages med videre – hvilket for mange giver bedre værdi på sigt.

Det er én af de mange fede fordele ved CampBoxi produkterne.

Hvad hvis jeg køber noget, der ikke passer?

Du har 14 dages returret, så længe produktet returneres i samme stand og emballage.

Er du i tvivl inden køb, anbefaler vi altid at kontakte os først – så hjælper vi med at vurdere pasformen.

Skal jeg ændre eller bygge min bil om?

Nej – CampBoxi kræver som udgangspunkt ingen permanente ændringer af bilen, men graden af montering afhænger af, hvilket produkt du vælger.

CampBoxi Camper Box
Camper Box-løsningerne placeres direkte i bagagerummet og kræver ingen boring eller fast installation. De kan foldes sammen eller tages helt ud igen, så bilen stadig kan bruges til hverdag.

CampBoxi tagtelte
Tagtelte monteres på tagbøjler eller roof rack, men der bores ikke i bilen. Selve bilen ændres altså ikke permanent, og tagteltet kan altid afmonteres igen.

CampBoxi markiser
Markiser monteres ligeledes på tagbøjler, tagræling eller roof rack. Der foretages ingen permanente indgreb i bilen, og markisen kan fjernes igen.

Fælles for alle CampBoxi-produkter er, at bilen kan føres tilbage til original stand, hvilket gør løsningerne fleksible og velegnede til hverdagsbiler.

Kan CampBoxi bruges til både korte ture og længere rejser?

Ja. CampBoxi er udviklet til at kunne bruges både til korte ture og længere rejser, fordi løsningerne kan sammensættes efter behov.

Til korte ture og weekendophold

Her vælger mange en enkel opsætning:

  • CampBoxi Camper Box eller CampBoxi tagtelt
  • evt. CampBoxi LUX 10 madras for ekstra komfort

Denne løsning er hurtig at sætte op og kræver minimal planlægning – perfekt til spontane ture.

Til længere rejser og mere komfort

På længere ture vælger mange en mere komplet opsætning, hvor hvert produkt har sin rolle:

  • CampBoxi tagtelt som primær soveplads
  • CampBoxi KitchenFit for køkken, opbevaring og ekstra soveplads i bilen
  • CampBoxi markise for skygge, læ og en mere privat base ved pauser og camping
  • CampBoxi LUX 10 madras for ekstra komfort i bilen eller som supplement i tagteltet

Denne sammensætning giver fleksibilitet i hverdagen på rejsen – fx mulighed for at sove i bilen nogle nætter, hver for sig eller have en mere komfortabel base omkring bilen.

Fleksibiliteten er nøglen

Du kan nemt justere dit CampBoxi-setup fra tur til tur, alt efter:

  • rejsens længde
  • antal personer
  • komfortbehov

Det gør CampBoxi velegnet til både korte getaways og længere eventyr – uden at binde dig til én fast løsning.